FOLKEUNIVERSITETET

 

SPINOZAS ETHICA

Weekendkursus 26.-27.10.2019 (10.15-16.00)

Ethica er et af filosofihistoriens absolutte hovedværker. Spinoza (1632-1677) var færdig med bogen i 1675, men undlod klogeligt i selv at udgive den, da dens forsvar for panteisme og kosmisk determinisme var i modstrid med både katolicismen og protestantismen - for ikke at tale om jødedommen og islam. Værket fik derfor ikke den store indflydelse i samtiden, men blev til genopdaget i slutningen af 1700-tallet og øvede senere stor indflydelse på de tyske idealister Fichte, Schalleing og Hegel. Udover at præsentere læseren for en gennemarbejdet metafysisk tolkning af Gud, naturen og mennesket, peger det i forlængelse af stoicismen på, hvorledes en metafysisk indsigt kan bringe mennesket frem til visdom og indre ro. Lange passager består derfor også af skarpsindige psykologiske analyser. Seminaret vil have karakter af en klassisk værklæsning, der kombinerer nærlæsning af udvalgte passager med overblik og perspektiveringer. Deltagerne bedes enten købe den danske udgave antikvarisk eller låne den på biblioteket.

Sjælens skyggesider: Acedia, melancholia og fortvivlelse 

Weekendkursus 23.11.-24.11.2019

Idehistorisk gennemgang og sammenligning af hvorledes filosoffer, kunstnere, læger og teologer igennem tiderne har tolket det menneskelige mismod ud fra et fysiologisk, psykologisk og "åndeligt" perspektiv. Hos grækeren Hippokrates (ca. 400 f.Kr.) tolkes de fire temperamenter (flegmatikeren, kolerikeren, sangvinikeren og melankolikeren) overvejende fysiologisk. I urkristendommen ses "acedia" og den dermed forbundne livslede som en dødssynd. Med renæssancens interesse for psykologi begynder de fire temperamenter at optræde i kunsten i forbindelse med læren om sjælens afhængighed af planeterne, og melankolien knyttes til planeten Saturn. I 1800- og 1900-tallet konkurrerer en psykologisk tolkning af melankoli og tungsind med en eksistentiel fortolkning af fænomenet som en form for fortvivlelse. Seminaret vil forfølge de lange idéhistoriske linjer og samtidig gennemgå en række tekster fra bl.a. Thomas, Ficino, Shakespeare, Kierkegaard, Benjamin og Huxley samt analysere bl.a. Dürers stik, "Melancolia" (1514) og Lars von Triers film af samme navn fra 2011. Kompendium vil blive udleveret på holdet.

P.S.: Sangvinikere er meget velkomne på kurset - omend I kommer fra "den anden bred".


Kierkegaards Philosophiske Smuler

Weekendkursus 18.1-19.1.2020 (10.15-16.00)

Kurset er en værklæsning af Philosophiske Smuler, som Kierkegaard udgav under pseudonymet Johannes Climacus. Værket er sammenlignet med andre af Kierkegaards skrifter relativt let tilgæn-geligt. Det modstiller en humanistisk forståelse af mennesket som et væsen, der har sandheden i sig, og en kristen opfattelse af mennesket som syndigt (og derved "levende i Usandheden"). Fra en humanistisk synsvinkel er Sokrates det store forbillede, der ved at fungere som eksistentiel fødselshjælper hjælper mennesket med at finde sandheden i sit liv.
Fra en kristen synsvinkel skal mennesket derimod først gennem mødet med Gud (Kristus) frelses fra den usandhed, det befinder sig i. Det giver to vidt
forskellige opfattelser af, hvad eksistentiel medde-lelse går ud på, og kaster derved lys over hele Kierkegaards forfatterskab.

Tekstgrundlag: Philosophiske Smuler, udgivet i Søren Kierkegaards Skrifter (1997 hos Gad, senere paperback hos Gyldendal). Findes også gratis som online-udgave: https://www.sks.dk/forside/indhold.asp

Kurset er en sluttet helhed, men kan samtidig fungere som en god introduktion til et ugekursus i maj 2020 om Kierkegaards Uvidenskabelig Efterskrift til de Philosophiske Smuler, som afholdes i privat regi i Italien. Se hjemmesiden: https://www.platonopolis.eu/kierkegaards-efterskriften/

DEN STORE HUMOR 

Weekendkursus lørdag 8.2.-søndag 9.2.2020

Fænomenet humor er blevet beskrevet siden oldtiden, men det er først omkring år 1800, at ordet "humor" får filosofisk betydning i æstetikken hos bl.a. Jean Paul, Schelling, Schlegel og Solger. Humor bliver identificeret med den romantiske måde at erfare og meddele sig på, idet denne er kendetegnet ved en bevidsthed om, at den endelige, reale verden med alle dens taktiske manøvrer for at opnå dette eller hint ikke svarer til det uendelige ideal om den gode verden. Kierkegaard kan derfor senere bruge ordet "humor" til at betegne et menneske, der nok har indset muligheden af at virkeliggøre en etisk eksistens i den endelige verden, men som viger tilbage for at kaste sig ud i religionens uendelige verden. Hos Høffding videreudvikles denne opfattelse af den store humor til at være et humanistisk ideal, som han selv identificerer sig med. Kurset vil løbende konfrontere disse mere eksistentielle udlægninger af fænomenet humor med alternative fortolkninger hos bl.a. Aristoteles og Freud.

HEGELS RETSFILOSOFI

Weekendkursus lørdag 21.3.-søndag 22.3.2020

Vil man forstå, hvad der er den praktiske konsekvens af Hegels filosofi, skal man læse hans retsfilosofi (1821 og senere). Kurset vil tage udgangspunkt i udvalgte passager fra den danske oversættelse og gennem en nærlæsning vise, at de tilsyneladende dunkle passager oftest er godt gennemtænkte svar på samtidens filosofiske debat - og for den sags skyld også gode indspark til det 21. århundredes politiske filosofi. Første del er en fortrinlig gennemgang af "den abstrakte ret", dvs. de kontraktlige principper, som dominerer et individualistisk og liberalistisk samfund. Hegels gennemgang er historisk set rettet imod det britiske samfund og dets fortalere (fra Hobbes og Locke til Adam Smith), men peger samtidig på grundlæggende problemer hos nutidige liberalister som Hayek og Nozick. Andel del om "Moralen" er først og fremmest rettet mod Kant, men peger frem til uenighederne i det 20. århundrede mellem Habermas, Hare og Rawls. Hegels egen position i tredje del - "Sædeligheden" - er et historisk spændende forsøg på at forsvare det borgerlige ægteskab og den oplyste enevælde. Hegels position er stort set overtaget af etikeren hos Kierkegaard, ligesom det er denne Hegel, den unge Marx (der endnu ikke er marxist!) kritiserer. Værket peger selvfølgelig ud over sig selv til historiefilosofien og "åndsfilosofien" (æstetikken, religionsfilosofien og den spekulative filosofi), men det er en sluttet afhandling, som giver læseren et fremragende grundlag til at forstå, hvad der er kernen i Hegels filosofi.

Tekstgrundlag: Hegels retsfilosofi, dansk oversættelse, Det lille forlag 2004.

RELIGIONSFILOSOFI FRA KANT TIL HEGEL

Ugekursus mandag 8.6.-fredag 12.6.2020

Tiden fra Kant til Hegel rummer en rigdom af religionsfilosofiske tanker, som dels er idéhistorisk interessante, dels er væsentlige at forholde sig til den dag i dag. Oplysningstiden i anden halvdel af 1700-tallet betød et opgør med den forståelse af kristendommen, som fandtes i den lutherske ortodoksi. Nogle franske filosoffer gik meget vidt og benægtede Guds eksistens, men de fleste fastholdt stadig ideen om en skabende guddom. Hos Kant og hans elev, Fichte, bliver guddommen derimod først og fremmest tolket i lyset af tilværelsens etiske dimension og de kristne dogmer kritiseres for så vidt, de strider imod denne etiske fortolkning af religionen. Med romantikkens fremkomst i begyndelsen af 1800-tallet tillægges Gud igen en rolle i forhold til kosmos og menneskets placering inden for naturen. Til gengæld forlader romantikere som Schelling og Steffens tanken om en skabergud, der står uden for verden, og i stedet bliver Gud til et panteistisk princip, der gennemstrømmer hele tilværelsen og giver den og det menneskelige liv et formål. Hos Hegel tages konsekvensen, og religionen ses som en symbolsk foregribelse af filosofiens begreb om det ubetingede ("Det absolutte"). Gud tolkes rent panteistisk, således at Gud kun opnår bevidsthed om sig selv gennem den menneskelige bevidsthed og de fortolkninger af det guddommelige, som findes i den menneskelige kultur. Hegel baner derved vejen for den religionskritik, vi finder hos hans elever - Bauer, Feuerbach og Marx - og peger frem mod den religionssociologi, der i det 20. århundrede har dannet grundlag for forståelsen af religionens status.