Italienskkurser
Italiensk-kursus i Pacentro 22.8.-29.8.2020

ITALIENSKKURSUS IITALIEN: STORIE ITALIANE. PARLARE, ASCOLTARE E...INCONTRARE!

Kurset henvender sig til et voksent publikum, som ønsker at videreudvikle sine sprogfærdigheder i et ægte italiensk miljø. Kurset vil tage udgangspunkt i lettere tekster med et litterært eller andet relevant kulturelt emne og vil danne grundlag for at fremme  læsefærdighed, specifik terminologi,  flydende tale, udtale og præsentationsevner. Der vil blive lagt vægt på, at kursisterne under forløbet vender sig til at kommunikere på italiensk i Pacentros hyggelige barer, butikker og restauranter. Kurset foregår på B-niveau, dvs. at man kan tale, skrive og forstå et relativt nuanceret italiensk og tale om hverdags emner.

Undervisningen varetages til daglig af Alessandra Sicuro, men derudover vil kursisterne få muligheder for at have samtaleøvelser med lokale italienere. Samtalerne vil ske i mindre grupper med 2-3 kursister og én lokal italiener. Emnerne vil tage udgangspunkt i allerede gennemgåede tekster, og niveauet vil være tilpasset den konkrete gruppe. 

Alessandra Sicuro er italiener med en humanistisk baggrund (cand. mag. i engelsk og spansk) og mere end 20 års erfaring med undervisning og formidling af italiensk sprog og kultur, fx på Copenhagen Business School, Studieskolen i København, Det Italienske Kulturinstitut, Italiens Handelskontor. I den forbindelse har hun deltaget i udvikling og gennemførelse af mange forskellige kulturelle - og handelsrelaterede aktiviteter.
Desuden er hun meget interesseret i kunst og er selv udøvende kunstner. (www.alessandrasicuro.com).

Pacentro

En af de smukkeste byer i Italien

Pacentro é come era una volta

At komme til Pacentro er som at gå tilbage i tiden. De fleste af husene er bygget i middelalderen, renæssancen eller barokken, og byen hører til den lille eksklusive kreds af byen, der holder fast i, at byen skal blive ved med at være, som den var. De gamle, krogede gader emmer af historie og romantik. Samtidig har byen en enestående udsigt over en af Italiens største naturparker, hvortil der er direkte adgang for den, der ønsker at vandre i naturen. Byen er valgt med særligt henblik på et modent publikum, der søger det oprindelige Italien fremfor diskoteker, natklubber og andre af storbyens attraktioner. 

Under opholdet bliver deltagerne indkvarteret i nogle af byens bedste Bed and Breakfast eller i private, lejede huse.  I pauserne og ved spisetid vil der være rig mulighed for at frekventere byens hyggelige barer og fremragende restauranter.

Abruzzo - det ukendte Italien

Når man fra Rom kører mod øst i retning af Adriaterhavet, kommer man ind i Abruzzo. Området har kun én million indbyggere, der er spredt over et område kun lidt mindre end Danmark. Området er stort set ukendt og helt uden indflydelse af masseturisme. De gamle skikke og den originale madkunst er derfor stadig intakt. 


Program

Lørdag

Afrejse fra Kastrup
Ankomst Rom
Ankomst Pacentro, indkvartering og snack
20.00 Aftensmad (i fællesskab eller individuelt)

Søndag

12.00 Frokost
13.15-17.00 Kursus ved Alessandra Sicuro
20.00 Aftensmad (i fællesskab på restaurant eller individuelt)


Mandag

10.15-12.00 Kursus ved Alessandra Sicuro

12.00 Frokost og siesta

14.15-17.00 Kursus ved Alessandra Sicuro

20.00 Aftensmad (i fællesskab eller individuelt)

Tirsdag

10.15-13.00 Kursus ved Alessandra Sicuro
13.00-15.15 Frokost og siesta
15.15-17.00 Samtaleøvelser med lokale italienere
20.00 Aftensmad (i fællesskab eller individuelt)

Onsdag

10.00-12.30 Marked i Sulmona (10 minutter fra
Pacentro)
12.30-16.15 Frokost i Sulmona/hjemkørsel og siesta
16.15-18.00 Kursus ved Alessandra Sicuro
20.00 Aftensmad (i fællesskab eller individuelt)

Torsdag

10.15-13.00 Samtaleøvelser med lokale italienere

13.00-15.15 Frokost og siesta

15.15-17.00 Samtaleøvelser med lokale italienere

20.00 Aftensmad (i fællesskab eller individuelt)

Fredag

10.15-12.00 Kursus ved Alessandra Sicuro

12.00-14.15 Frokost og siesta

14.15-17.00 Kursus ved Alessandra Sicuro

20.00 Aftensmad (i fællesskab eller individuelt)

Lørdag

Hjemrejse

Priser

Deltagerne må regne med en samlet pris på ca. 9.800 kr.

KURSUSGEBYR: 4.000 KR.

Denne pris dækker administrationsomkostninger og honorar til underviserne.

FLYREJSE T/R TIL ROM: 1.300-2.000 KR.

Prisen for flybilletter varierer efter hvilket flyselskab, man vælger, hvornår, man bestiller billetterne, hvor meget, man vil have med, om man vil have en bestemt plads, om man vil have afbestillingsforsikring osv. Da dette er meget individuelt, har vi valgt at bede deltagerne om selv at bestille billetter. Hvis man ønsker at benytte muligheden for fælles transport t/r Rom-Pacentro, bedes man tage højde for hvornår, at bilen kører fra lufthavnen. Bilen afgår 13.30 og er koordineret med Norwegian-flyet med afgang 10.00 i Kastrup og ankomst i Rom (Fiumicino) 12.35. Skulle dette fly være forsinket, vil vognen vente på, at det ankommer. Der er også en tidligere flyafgang med SAS, hvis Norwegian er overbooket. Tilbagekørslen vil sikre, at man kan nå enten Norwegian (afgang 13.20) eller SAS (afgang 19.50)

FÆLLES TRANSPORT TIL OG FRA LUFTHAVNEN TIL PACENTRO: Ca. 700 kr.

Ved tilmeldingen kan man bestille deltagelse i fælles transport t/r fra lufthavnen (Fiumicino) til Pacentro. Fællestransporten afgår fra Fiumicino 13.30.

Vælger man at tage tog og bus er prisen ca. 300 kr. t/r. 

INDKVARTERING: Ca. 2.500 kr.

Ved tilmeldingen kan man bestille ophold på et af byens bedste Bed and Breakfast ca. fem minutters gang fra det lokale, hvor kurset afholdes. Prisen dækker 7 overnatninger i enkeltværelser. Da det er en gammel by, deler man badeværelse med en anden fra holdet. Det vil også være mulighed for at bo i et privat hus sammen med en eller to af de andre kursister. Umiddelbart efter tilmeldingen vil der blive fremsendt en oversigt over de forskellige muligheder inklusive en prisliste.

MORGENMAD, FROKOST OG AFTENSMAD: 800-2000 KR.

Pacentro har flere gode spisesteder til rimelige priser. Det samme gælder restaurant-erne i omegnen. Alt efter hvad man ønsker at spise og drikke, vil et måltid koste mellem 10 og 30 euro. En kop god kaffe koster ca. 1 euro på byens barer. Alt i alt må man regne med mellem 800 kr. og 2.000 kr. til bespisning - alt efter menu. Særlige vinønsker vil naturligvis hæve prisen. Der vil hver dag være mulighed for at vælge mellem at bestille enkeltvis eller at vælge fra en samlet menu


Online reservation

Tilmeldingsfrist 1.3.2020

Ved reservation bedes indbetalt 1.500 kr. på reg. 5379, kontonr. 0246425

De resterende kursusudgifter betales senest 1.5.2020

Book i god tid. Vi vil bekræfte din reservation via email.